Tråd: Muhammed-krisen - 1 år efter - Hvad har venstrefløjen lært?
Den voldelige religion
Af: Troels Riis Larsen
Oprettet: Ti. 14 nov. 2006 kl. 16:15
Morten Homann insisterer på at forsvare karikaturerne af Muhammed. Han mener nemlig at de peger på det problem at ytringsfriheden var og er under angreb. Han opfatter dem også som en kritik af islamisk terrorisme, og i sit første indlæg fortalte han at de var en del af en generel religionskritik. Han opfatter dem derimod ikke som et forsøg på at dæmonisere islam som sådan, og ifølge Homann burde kun få muslimer føle sig ramt.
At leve i en osteklokke
Homann tror at ødet er et mindretal af de danske muslimer, der føler sig truffet af tegningerne.” Ifølge ham er det undertegnede, Rune Engelbreth og Søren Engelsen øsom storsindet på vegne af alle de forskelligartede muslimer i Danmark eller endda verden, udlægger teksten som et generelt angreb på muslimer.”
Jeg er overbevist om at Homann tager fejl. Begivenhederne nationalt og internationalt viste med al tydelighed at der var tusinder af danske muslimer og millioner af muslimer i udlandet der følte sig krænket af karikaturerne og den medfølgende tekst fordi de anså dem som et angreb på deres tro.
Så uanset om Homann ikke synes at tegningerne er så slemme og finder dem ganske uskyldige er realiteten at mange millioner muslimer følte sig så krænkede at de følte behov for at demonstrere det offentligt. Så kan Homann vælge at leve i en osteklokke og tro noget andet – det er hans valg.
Religionskrig og civilisationernes sammenstød
I virkeligheden er Morten Homanns argumentation præcis den samme som den danske højrefløj – den er blot pakket ind i pænere papir.
Kernen i argumentationen er at væsentlige vestlige/danske værdier er under angreb fra muslimer. Nu skal jeg være fair. Ligesom Jyllands-Posten mener Homann at det er et mindretal af de danske muslimer der ønsker at påtvinge os deres værdier, men det er vigtigt at bekæmpe dem, mener Homann.
Det altoverskyggende angreb på vores rettigheder, som Homann beskriver, er udfaldene mod ytringsfriheden. Størstedelen af udfaldene har dog fundet sted efter at karikaturerne blev bragt, men ikke desto mindre mener Homann at det var helt korrekt at Jyllands-Posten bragte karikaturerne, som i sammenhæng med den generelle internationale situation viste sig at være alt andet end harmløse.
Homann anser det for vigtigt at kritisere al religion, men accepterer i praksis at det først og fremmest er islam der bliver angrebet. Han begrunder det med at der “næppe er nogen tvivl om, at der er større problemer med voldelige tendenser inden for islam end der er inden for de andre store verdensreligioner.”
Det religiøse højres fremmarch
Som jeg allerede påpegede i mit første indlæg var karikaturerne aldrig tænkt som en generel religionskritik. Det skal tilføjes at karikaturerne heller ikke har skabt en generel debat om religionens rolle i samfundet. Tværtimod er der blevet fremtvunget en værdidebat – for og imod Islam og kristendom, for eller imod vestlig civilisation. Det religiøse højre i Danmark har fået vind i sejlene efter karikaturernes offentliggørelse. Året før karikaturtegningerne blev bragt diskuterede man i den offentlige debat om kirken skulle skilles fra staten. I dag bebuder kristne friskoler at man ønsker at indføre kristendomsundervisning i biologi. Kritikken af religionens indflydelse på samfundslivet er tvunget i defensiven. Jo, man kan angribe Iran for at have en statsreligion, men kritikken af den danske kirkes sammenblanding med staten er stort set forstummet. Blasfemiparagraffen som aldrig er blevet brugt til at forsvare islam, men er til for at beskytte den danske statskirkes privilegerede position, er længere væk fra at blive afskaffet end den har været i årtier. Fra et ikke-religiøst perspektiv er karikaturerne i sammenhæng med de seneste års generelle udvikling et skridt i den gale retning. Det har marginaliseret den ikke-religiøse venstrefløj og givet fremgang til religiøse kræfter, særligt på den yderste højrefløj.
Jeg savner en klar definition af hvad Homann mener med voldelige tendenser, ligesom jeg savner en klar definition af terrorisme. Homanns påstand om at islam er mere voldelig end andre religioner svæver frit i luften. Jeg vil pege på andre verdensreligioner der i denne historiske periode, efter min mening, er mindst lige så voldelige.
Den eneste jødiske stat i verden har siden sin oprettelse været ansvarlig for titusindvis af menneskers død. Voldelige overgreb og angreb på palæstinensere og andre arabere har været en realitet de sidste mange årtier. Den neokonservative, kristne præsident i USA, George W. Bush, er påbegyndt et nyt religiøst, økonomisk og politisk korstog der blandt andet har påført Irak en krig der indtil nu har kostet op til 650.000 mennesker livet. Er det ikke en slags voldelig tendens? Og hvis vi ser på USA skal vi ikke længere tilbage end midten af halvfemserne for at finde et større terrorangreb, Oklahoma City, begået af en kristen højrenationalist.
Efter invasionerne i Afghanistan og Irak er de officielle statistikker over terrorangreb vokset betydeligt. Dette skyldes især at angreb mod soldater i Afghanistan og Irak ofte bliver betegnet som terror. Men muslimer i Irak har måske ikke lov til at bekæmpe den ulovlige amerikanske (og danske) krig og besættelse med våben? I det hele taget ville det være forkert at identificere størstedelen af den modstand der finder sted mod besættelsesmagten i Irak som et udtryk for “islamisme”.
Angreb på vores rettigheder
I modsætning til Morten Homann ser jeg ikke islam som den farligste verdensreligion. Derimod er det den kristne fundamentalisme der kommer fra USA der efter min mening er den absolut største (religiøse) trussel mod freden, og det er også herfra at det alvorligste angreb på danskernes tilkæmpede rettigheder udgår. Hvis der er en religiøs/politisk strømning vi for alvor burde frygte i Danmark (og i resten af verden) er det den kristne fundamentalisme der har fundet en religiøs og politisk allieret i zionismen.
Det er Bush der fører korstog mod den olierige muslimske verden. Det er USA der i praksis har oprettet koncentrationslejre (Guantanamo) og tilladt brugen af tortur (Israel har tilladt det længe). Den danske økonomi og politik bliver mere og mere påvirket af et kristent USA hvor rettigheder som for 20 år siden var en selvfølge nu er trængt. Den danske terrorlovgivning, der giver staten ekstra beføjelser på bekostning af borgernes retssikkerhed skyldes påvirkningen fra det kristne USA. Også retten til abort er under massivt pres i USA. Kristne grupper, der finder inspiration fra USA, er også på fremmarch i Danmark. Den største trussel mod tilkæmpede rettigheder her i landet kommer ikke fra et marginaliseret muslimsk mindretal, men derimod fra erklærede zionister og fundamentalistiske kristne der allerede i dag sidder på magtpositioner i det danske samfund.
Den rigtige trussel skal bekæmpes
I nogens øjne er det en ligegyldig diskussion hvad der er den største trussel mod vores tilkæmpede rettigheder fordi vi jo i princippet bør bekæmpe alle angreb på vores rettigheder. Og naturligvis bør vi i principielt bekæmpe alle angreb på vores tilkæmpede rettigheder. Men man kan opfinde fjender og som en anden Don Quijote slås mod vindmøller i troen på at man derved gør verden til et bedre sted. Hvis venstrefløjen accepterer at islam skulle være særlig problematisk og have særlige voldelige tendenser har vi ingen chance for at bekæmpe den virkelige trussel: Dem der i øjeblikket er i fuld gang med at indskrænke vores rettigheder – også ytringsfriheden – med for eksempel terrorlovgivning, og dem der ønsker at indføre en begrænsede ret for udlændinge til at opholde sig i Danmark hvis de i skrift og tale har udtrykt ødemokratifjendtlig adfærd”. Disse begrænsninger i ytringsfriheden kommer ikke fra muslimer, men derimod fra dele af regeringen og dets støtteparti, Dansk Folkeparti.
Hvis venstrefløjen ikke analyserer situationen rigtigt kridter vi banen op for højrefløjens ensidige angreb på islam og muslimer. Venstrefløjen kan ikke behandle øst og vest lige i en misforstået tro på at alle angreb på vores rettigheder er lige væsentlige. Vi bliver nødt til at forstå hensigten med højrefløjens hetz mod muslimer og tage afstand fra deres forsøg på at splitte befolkningen, samtidigt med at vi påpeger deres åbenbare hykleri.
Vi må fremlægge en troværdig politik, der kan modstå den borgerlige hetz, og skabe en konstruktiv dialog med muslimer i Danmark og resten af verden, ellers taber vi også kampen til det fundamentalistiske islam, der for mange muslimer i dag fremstår som det eneste alternativ til den krigeriske og nykoloniale politik praktiseret af USA, Storbritannien, Israel, men også trofaste allierede som Danmark.
Integration
Der findes muligvis enkelte muslimer i Danmark der drømmer om at indføre en lovgivning baseret på islam i Danmark, men det er ikke personer med stor magt og indflydelse i det danske samfund. Og hvis venstrefløjen virkelig ønsker at integrere indvandrere og flygtninge i Danmark på en måde der modvirker denne tendens er det vigtigt at vi konkret samarbejder med indvandrergrupper (også muslimske) der på en række afgørende områder har fælles interesser med venstrefløjen.
Vi har en fælles interesse i at skabe et bedre arbejdsmarked (blandt andet fjerne al slags diskrimination). Vi har en fælles interesse i at forbedre situationen for de dårligst stillede (der ofte er indvandrere med muslimsk baggrund). Vi har en fælles interesse i at investere i en social oprustning. Og vi har ikke mindst en fælles interesse i at trække danske tropper hjem fra krigene i Irak og Afghanistan. Det må vi erkende og drage fordel af. Det vil også vise de unge indvandrere at der er andre muligheder for at forandre deres situation end at ty til religiøs fundamentalisme.
At fægte med vindmøller
Jeg opfatter Homanns frygt for voldelige tendenser i islam som en fejlanalyse af situationen. I sit forsøg på at frelse verden fra truslen fra islamisk fundamentalisme gør han truslen voldsommere end den er. Han udkæmper en kamp der ikke kan vindes fordi fjenden ikke er det han tror.
Den reelle trussel mod retten til at ytre sig (og andre rettigheder) kommer ikke fra muslimske mindretal i Danmark men derimod fra den nationalistiske og til dels kristne fundamentalistiske højrefløj. Først når Homann erkender det vil han kunne stoppe sin kamp mod vindmøllerne.
Besvar
