Tråd: Muhammed-krisen - 1 år efter - Hvad har venstrefløjen lært?
Sv.: Introduktion: Muhammedkrisen 1 år efter – hvad har venstrefløjen lært
Af: Franz Krejbjerg
Oprettet: Ti. 21 nov. 2006 kl. 19:20
Fjenden
Religioner overlever i det borgerlige demokrati, de tilpasser sig det moderne verdensbillede. Derfor er det ikke rigtigt at definere kampen mod kongemagten eller kvindeundertrykkelse som religionskamp. Det er klassekamp mod de herskende deres reaktionære ideologier.
Hvis man antager at der ingen guder findes, at der ikke findes nogen overordnet plan fra “Big Bang” eller anden højere overåndelighed, det der findes er den fysiske verden, ingen frelser, trøstende drømmesyn eller evig lykke i det hinsides. Så står det også klart at trosretninger, religiøse systemer og kirker ikke er andet end et udtryk for et givet samfund. Skal menneskene komme videre end de religiøse forestillinger skal man arbejde for et samfund der er fuldt oplyst, befriet for uretfærdighed og klassetyranni.
Ytringsfriheden er ikke ukrænkelig, og skal heller ikke være det! Der er en række type af ytringer der er forbudt efter dyrekøbte erfaringer fra de første 2 verdenskrige. Herunder hører krigsophidselse og nazisme der har karakter af forbrydelser. Det er her at humanister og venstrefløjen har et interessesammenfald med religiøse. For mens religiøse har ret til at føle sig krænket over Jyllandsposten, og også har lovgivningen bag sig i denne ret (ikke anklagemyndigheden). Så ser humanister og venstrefløjen med tilsvarende ret tegningerne som udtryk for krigsophidselse. Idet man fristes til at erindre om at Danmark er gået med i den ulovlige amerikansk-israelske krig mod mellemøsten, Afghanistan og andre geopolitisk vigtige steder, og fjenden er meget diffust defineret af Bush og co. som terrorister. Når Jyllandsposten sætter lighedstegn mellem islam og terrorisme, hvad er det så de siger?
Besvar
