Tråd: Muhammed-krisen - 1 år efter - Hvad har venstrefløjen lært?
Svar til Steen Gottlieb
Af: Morten Homann
Oprettet: Ons. 6 dec. 2006 kl. 20:52
Kære Steen Gottlieb
Selvfølgelig må muslimer finde sig i at blive gjort til grin - nøjagtig lige som århusianere, fodboldtilhængere fra Brøndby og indre missionske præster. Sådan er vilkårene i et åbent, demokratisk samfund. Muslimer (og andre, der føler sig krænket) er til gengæld mere end velkomne til at tage til genmæle med alle demokratiske redskaber - lige fra læserbreve til demonstrationer. Hvis man mener, man er udsat for diskrimination eller injurier, har man mulighed for at gå til domstolene.
Men man kan ikke i et demokratisk samfund give enkeltpersoner eller grupper ret til respekt. Det demokratiske samfund er i sin natur respektløst. Det har venstrefløjen tidligere hyldet og benyttet sig af til at udfordre autoriteter af alle slags. Og der er i høj grad brug for, at vi finder op af den politiske korrektheds forskræmte skyttegrav og igen respektløst udfordrer autoriteter - lige fra den danske regering til formørkede muslimer.
Besvar