14.06.11 - Skrevet af Karen Helveg Petersen
Olie sælges normalt til verdensmarkedsprisen, men omkostningerne ved produktionen er højst forskellige. Derfor varierer overskuddet fra felt til felt. Da olie og gas i nogle tilfælde produceres sammen med gas som et biprodukt, og olieselskaber er ekstremt hemmelighedsfulde, er det noget af en kunst at finde ud af, hvor meget det koster at producere en tønde olie og tilsvarende mål for gas på forskellige felter.
Det lader sig gøre for den danske del af Nords’en på basis af Energistyrelsens årsrapporter om olie- og gas produktionen. Styrelsen er dog mere glad for at bringe tekniske tal end finansielle data, så der skal nogle mellemregninger til.
Den største koncessionshaver er DUC konsortiet, der ejes af A.P. Møller Gruppen (39%), Shell (46%) og Chevron Denmark, tidligere Texaco (15%). I 2006 producerede det 85% af olien, mens Mærsk Olie og Gas var operatør på 15 ud af de dengang 19 felter. Også DONG er operatør. I 2006 blev der produceret olie og gas til en værdi af 60,7 milliarder kroner, heraf 48,4 mia. kr. fra olie og 12,3 mia. kr. fra gas. Efter skat og royalties etc. til staten fik olieselskaberne 29,2 milliarder kr., hvoraf 10,4 milliarder kr. dækkede omkostningerne til investeringer, løbende udgifter, inkl. transport, og udforskning. Med andre ord var deres ekstraprofit på 18,8 milliarder kr., idet man kan antage, at normale profitter er inkluderet i omkostningerne. Staten fik 31,5 milliarder kr. i royalties og skatter, tariffer på olieledningen osv.
For at hitte ud af, hvad det koster at producere en tønde olie, skal olie og gas bringes på samme formel. Regnestykket besværliggøres af, at rapporterne bruger ukurante mål. De opgivne 19,8 millioner m3 olie svarer til 124,6 millioner tænder (“ 158,9 liter). Der blev produceret 9,2 milliarder Nm3 (normale kubikmeter) gas til salg, hvad der svarer til 60,7 millioner tænder olie energimæssigt set. Den gennemsnitlige oliepris var på USD 65,1 per tønde. Men i forhold til energiækvivalensen var gasprisen kun på ca. 55% af olieprisen, og derfor blev der i værdi kun produceret gas svarende til 33,5 millioner tænder olie.
Til en dollarkurs af 5,9 kr. koster en tønde olie og værdiækvivalent gas 11,1 dollar at producere. Staten fik 33,8 dollar per tønde, og olieselskaberne kunne nyde 20,2 dollar i ekstraprofit per tønde.
I 2009 blev der produceret 95,6 millioner tænder olie (næsten 15,2 millioner m3), og 7,3 milliarder Nm3 gas blev solgt, hvad der svarer til 48,2 millioner tænder olie i energi. Gasprisen var meget nærmere på olieprisen i 2009 end i 2006, for den kan beregnes til ca. 70% af oliens i forhold til energiindholdet, dvs. gasproduktionen kan omskrives til 33,7 millioner tænder olie. Omkostningerne var på 12,9 milliarder kr., staten fik 24,3 milliarder kr. og olieselskaberne 5,8 milliarder kr. i ekstraprofit. Til den dollarkurs, der var gældende i 2009 kan omkostningerne beregnes til 18,5 dollar per tønde, staten fik 34,8 dollar per tønde og olieselskaberne 8,3 dollar i ekstraprofit.
Man bemærker omkostningsstigningen per tønde mellem 2006 og 2009, fordi produktionen faldt, og totalomkostningerne steg 24%. Produktionsprisen udgør 17% af markedsprisen i 2006 men 30% i 2009. Kalkulerne viser, at produktionsomkostningerne kun er en mindre del af salgsprisen. Da omkostningerne ikke varierer meget fra år til år, giver år med høje verdensmarkedspriser ren “rente”, dvs. ekstra indtægt i lommerne på olieselskaberne og staten. Men i de år, hvor verdensmarkedsprisen er relativt lav, vil olieselskabernes ekstraprofit falde.
Olieselskaberne har altså fået ekstraprofitter efter skat for 60,2 milliarder kr. i de fire år, der er analyseret ovenfor. Skulle de betale 15 procentpoints mere i skat, ville det blive til 9 milliarder kr. ekstra til statskassen eller 2,25 milliarder kr. i gennemsnit per år – i en simpel udregning.
Et andet forhold er, at det antages, at normalprofitter er en del af omkostningerne. Er de ikke det, kan man trække ca. 2 milliarder om året fra ekstraprofitterne, hvis man gør ud fra en mark-up af 15% på omkostningerne som normalprofit som en slags short-cut.