Nekrolog for Jens Laugesen

Vores gode kollega i Det Ny Clartés redaktion, Jens Laugesen, er død, knap 70 år gammel.

Jens Laugesen

Vores gode kollega i Det Ny Clartés redaktion, Jens Laugesen, er død, knap 70 år gammel.

Jeg kender Jens gennem arbejde inden for den skrivende venstrefløj, men Jens var unægtelig en utraditionel venstreorienteret. Fra 2000 og til han gik på pension arbejdede han med organisations- og strategisk udvikling i Nordea. Før da har han arbejdet i Oracle og på Københavns Universitet. Akademisk var Jens både cand.scient.pol. og Ph.D. i samfundsvidenskab med en afhandling om markedsøkonomien som socialt system.

Men han havde mange andre studier bag sig, psykologi, moderne kultur, journalistisk, projektstyring og bankvæsen. Jens kunne bare det hele, både teknokratisk udvikling af store institutioner og humanistiske fag. Han havde oven i købet også studeret musik og kunne spille trompet. Men organisationsteori og ikke mindst teknologiens betydning var blandt hans store og blivende interesser. Det skal tilføjes, at han på ingen måde var til fals for sine arbejdsgiveres måder at se på tingene på. Jens tænkte selv.

Jens har været et skattet medlem af Det Ny Clartés redaktion siden 2012 (nr. 20) og indtil dets afslutning som tidsskrift på print med nr. 30 og senere, hvor vi kun er udkommet på nettet. Han har bidraget med en lang række fremragende og meget levende artikler. Bare titlerne afslører hans legende tilgang til stoffet. Jeg kan nævne ’Politisk Deroute’, ’Mens støvet lægger sig efter finanskrisen’, ’Store koncerner – en ny verdensorden’, ’Bunker af fup’ om OW Bunkers storhed og fald og ’Et spørgsmål om stil’. ’Davoserjas’ handler, som navnet antyder, om det årlige sammenrend af de rige og betydningsfulde i World Economic Forum i Davos. Derudover har han skrevet ’Europa på polsk’ og som sidste artikel ’Hvad skal vi med teknologien?’ I den spørger han, om det virkelig kan være rigtigt, at menneskehedens skæbne skal ligge i hænderne på en håndfuld forvoksede tekno-nørder?

Det drejer sig om den fjerde industrielle revolution. Et citat: ”Totalteknificeringen skaber en selvudbytning, forklædt som frihed, og en idealisering af den californiske tekno-kultur, som marginaliserer dem der ikke er med på vognen. Dampmaskinen forøgede muskelkraften, digitaliseringen tager sig af hjernen og manipulerer os til at tænke og handle som dresserede får. Og det går stærkt. Den digitale økonomi vokser 7 gange hurtigere end den traditionelle.”

Han slutter artiklen med:

”Teknologi er et socialt fænomen som skal ud af den kapitalistiske ligning, og de digitale oligarkers baghave. Hvis vi skulle give os selv et godt råd, kunne det være at afkommercialisere samfundsudviklingen, og gøre op med dogmet om, at det fælles ve og vel er ligefremt proportionalt med størrelsen på Zuckerbassens pengetank.” Bag rovet på vores data ligger gustne økonomiske kalkuler.

Jens var meget gavmild og tog initiativ til og finansierede vores konkurrence om utopier. Han brændte for et andet samfund og var en ledende kraft i organisationsgruppen i en socialøkonomisk virksomhed i Kalundborg, Symb, der har overtaget Kalundborg stationsbygning til sine aktiviteter. Jens hjalp også mig personligt med arbejdet på Det Ny Clarté. Han læste mine udkast til artikler og kom med gode kommentarer. Og vice versa. Han var så sød at præsentere og anmelde den bog jeg fik udgivet i 2017, Rentekapitalismen. Han var ikke bare meget positiv, men kom også med gode grunde til at være det.

Vi havde nu et par uenigheder. En var om kommasætning, det kan jo blive et hedt emne, en anden var mere teoretisk, det havde at gøre med bestemmelsen af, hvor og hvad der er ’værdier’.

Jens var en dygtig og populær underviser. Lis og Ole, der deltog i et kursus han gav på aftenskolen Grobund skriver: ”Vi husker Jens Laugesen for hans klare og pædagogiske fremstilling af de samfundsøkonomiske forhold. Hvordan det med den økonomistiske (neo)liberalistiske ideologi lykkes for ’systemet’ at vende alting på hovedet, så menneskene i konkurrencestatens navn bliver til redskaber for økonomien i stedet for omvendt.”

Det er svært at finde et menneske, der læste mere end Jens. Samtidig omsatte han sin læsning og tænkning til skrift. Ved sin død var han i gang med at skrive et stort værk om faktisk alt, både klodens og menneskehedens historie, og arbejdede meget målrettet på at færdiggøre det. Som han selv skrev om projektet, ”En sammenhængende fortælling om verdens tilblivelse, set i et bredt og langt perspektiv – helt fra planetens og livets begyndelse til i dag. En inspiration til at tænke videre, og forsøge at se mennesket i sine omgivelser, fra et andet sted end det vi har set fra i århundreder. Lige siden den videnskabelige revolution og oplysningen satte mennesket i centrum, skabte troen på fremskridtet, og udløste en økonomisme, teknificering og kapitaldannelse, som vendte op og ned på verden, med en direkte linje op til nutiden.”

Vi er mange, der vil savne Jens, og det af mange grunde, hans venlighed, klogskab, kritiske sans, humor, overbærenhed og omsorgsfuldhed, samtidig med at han var meget beskeden og alt andet end selvhævdende. Det er også sørgeligt, at han ikke nåede at blive færdig med sit værk. Det ville være værd at læse.

Jeg vil slutte med et citat, hvor Jens rigtig morer sig. Det er fra Davoserjas: ”Hvilket herligt hykleri! Samtidig med at lovprise det private profitræs – himler man op om at samfundet falder fra hinanden. Samtidig med at råbe op om det politiske ansvar når systemet går amok – tordner man mod dem der forsøger at begrænse markedet og holde sammen på stumperne.“